Til nytte & pynt:
Lugteflasker og lugtedåser finder man overalt i verden forarbejdet i mange skønne former og materialer. De fleste steder har de bevaret flaskens eller dåsens præg, men i Norden bliver lugtdåsen til det, vi kender og kalder et hovedvandsæg.
Et hovedvandsæg er en lille beholder til en svamp, der er gennemvædet af et vellugtende eller stærkt duftende stof. Låget skal være tæt, så svampen kan holde sig fugtig. Man kunne få brug for den i kirken under de lange prædikener og den ikke al for gode luft. Forestil dig sådan en søndag i kirken - tøjet kunne jo ikke vaskes dengang, eller blev det sjældent. Så kunne man sidde og snuse til sit æg. Mange hovedvandsæg har foruden svampedåsen et ganske lille balsam-gemme i foden. Her kunne man opbevare særlig kostbare duftstoffer, som ambra eller moskus. Det lille gemme har næppe været lavet til at opbevare mønter i, sådan som man undertiden hører. En anden mulighed er, at hovedvandsægget indeholdt virkelig kraftig lugtende stof, så man kunne vække ejerinden, hvis hun besvimede; enten af stanken eller sit snøreliv.
Enhver ung mand med respekt for sig selv måtte forære sin tilkommende en lugtedåse eller hovedvandsæg, som kærestegave eller brudegave, så hun standsmæssigt kunne vise den frem i kirken om søndagen. Kvinderne gik med dem i hånden, indsvøbt i et silketørklæde, når de skulle til kirke eller gilde. Hovedvandsægget blev også brugt som statussymbol, jo flottere, jo mere velhaven var man; og ville man vise sin elskede hvor meget man virkelig holdt af hende, så nyttede det jo ikke at komme med et "skrabet" og "simpelt" æg. Få rigtig velhavende mennesker fik evt. samtidig lavet en broche eller et spænde svarende til hovedvandsægget for at fastslå deres status i samfundet.

De hovedvandsæg man ser i dag, blev fremstillet fra ca. 1715-1850, hvor de gik helt af mode. Selv om det kan være svært nøjagtig at sige, hvilken stil et hovedvandsæg er fremstillet i deler samlere alligevel i reglen deres æg op i disse hovedgrupper:
Barok fra ca. 1650-1715.
Regence- eller senbarok- æg fra ca. 1715-1740.
Rokoko æg (hane æg) fra ca. 1740-1770.
Klassicisme eller Louis Seize æg fra ca. 1770-1810.
Empire æg fra ca. 1805-1820.
Nyklassicistiske æg fra ca. 1820-1850.
Stilblandingsperioden fra ca. 1840-
Hovedvandsægget var som regel et bestillingsarbejde i sølv, meget sjældent af guld, messing eller tin. Ægget blev stemplet med et mesterstempel, måske bymærke og lødighed af sølvet. I gamle dage brugte man også et dobbelt mesterstempel, som garanti for lødigheden af sølvet. Der findes dog mange ustemplede æg. Selve svampehuset og balsamgemmet blev som regel lue- eller galvanisk forgyldt, så de stærke stoffer ikke kunne angribe sølvet.
Lueforgyldning er en blanding af guld og kviksølv der opvarmes så kviksølvet fordamper og guldet bliver tilbage.
Du vil kunne se forskellige typer af hovedvandsæg i galleriet.

Såvel hjerte- som vaseformen er for det meste prydede med en krone som topfigur. Dog ses fra omkring midten af 1700-tallet også hyppigt næbbende fugle. I bunden af de vaseformede æg, er der et lille lågelukket balsamgemme. Undertiden ligger der over svamperummet en forgyldt plade med et gennembrudt mønster. Medens hjerteæggene i regencen for det meste er med graverede ornamenter, er vaseæggene drevne, men med rolige, enkle former. I rokokoen bliver begge typer med drivninger, rocailler og kæmminger samt vredne knækninger kommer til at spille en stor rolle som udsmykning. Vaseformen omdannes efterhånden, og medens låget ofte udstyres med en fremad slynget volut, får underdelen en bagudslynget. Dette giver ubalance i opbygningen, og da ægget samtidig kommer til at stå på en fod, med hvilken det er forbundet med et smalt led, får hele konstruktionen udseende som en spankulerende hane. Typen kaldes da også et haneæg. Nogle rokoko æg har låg af hjelmform. Som topfigur ses evt. en fugl eller man har indfattet en glasflus der. I Louis seize'n vender man tilbage til en ren vaseform, undertiden med kannelurer og omhængt med blomsterguirlander, medailloner og båndværk. Foden er gerne firkantet nederst og med et rundt parti ovenpå. Mange af "vaserne" har et kort skaft forneden. Blomsterknopper, pulti og fugle ses almindeligt som lågfigurer, og glasflusser forekommer hyppigere. Undertiden er "vasen" udstyret med to hanke. I empiren ses næsten udelukkende vaseformede æg ofte af meget tyndt gods og med overfladiske graveringer. Vasen har nu næsten altid hanke, og låget er påfaldende højt. Billeder er kun få eksempler på forskellige æg.

Amageræg:
Amageræggene er en særlig type. De stammer fra tiden mellem 1780 og 1830. Korpus, som har hjertefacon, går via en stilk over i en fod med balsamgemme. De var 10-14 cm høje, i modsætning til de andre kendte typer, som kun målte 6-10 cm. Foroven prydes ægget af et mindre hjerte eller en medaillon med en glasflus eller en poleret glasplade bag hvilken ses ejerinitialer, evt. et par medaljonbilleder af den elskede modtager og parrets kommende gård. . Dekorationen kan støttes af egeløv(hyldest) eller af et par vildmænd(styrke, fra det danske rigsvåben), duer(tro, håb, kærlighed) og engle(religiøst). Foran på amagerægget kan ligeledes være en medaillon, her optræder måske et andet initial. Tidlige amageræg er med drevne dekorationer, andre med graverede. Det almindeligste er imidlertid, at man på et lueforgyldt hjerte har lagt et netværk af filigranarbejde - uforgyldt. Karakteristisk for de fleste amageræg er de løver, som gerne stejler mellem foden og hjertets underdel som skulle symbolisere styrke og stabilitet. Der ses sjældent også vildmænd - dem fra det danske rigsvåben.
Amagernavnet skyldtes, at det var øens velhavende gårdmænd eller rige hollandske købmænd der boede på Amager(men også i det københavnske opland), der brugte æggene som gaver og statussymbol. De forfærdiges af de københavnske guldsmede.

Sønderjyskæg:
De sønderjyske æg er kendt for deres mange forskellig farvede glassten, kaldet flusser, der illuderede ædelstene på mange hovedvandsæg. Jo flere, jo bedre, har man tydeligt ment, og betegnelsen "hundrestensæg" taler for sig selv. Jeg selv har kun set et med 144 flusser, men hørt om et fra Åbenrå med 201 flusser. Især Sønderborg og Åbenrå er kendt for disse æg. Ædelstene kan forekomme, men er yderst sjældne. De er overordentlig populære og høre først og fremmest klassicismen og empiren til; men der er fremstillet æg i landsdelen i hele perioden 1740-1870.
Udenfor Sønderjylland er den runde vaseform nok den almindeligste, men i Sønderjylland og Hertugdømmerne foretrækker man kantede vaser med et utal af kulørte glasflusser. Som topprydelse kan forekomme en slags krone, hvor alle bøjlerne er besat med små flusser.
Opbygningen af det sønderjyske æg er som følger fra top til bund:
Topflus, kronen der kan bestå at forskellige antal bøjler, kroneflusser, kronehals, låg, lågflusser, evt. et låggitter, lågkant, kant på svampe/bægerhus, Svampe/bægerhus, hankflusser, hanken, midtermedaljon, sideflusser, midterflusser, svampe/bægerbund, bundflusser, fodtragt/sokkel, fodplade, fodflusser, standkant, gemmelåg.

Fiskeæg:
Fiskeæggene skal være kommet fra Holland, og de første eksemplarer fra dansk område dateres til 1760'erne. De bevarer populariteten til omkring 1850. Mange af fiskene har en krop, som bagtil kan bevæges, den er opbygget af led. Balsamgemmet findes på hovedets underside, og hovedet fungerer i øvrigt som låg. Så vidt vides er der i Danmark kun lavet fiskeæg i Sønderjylland samt i Limfjordsegnene, Ålborg - Nibe. Det er underligt at denne form ikke er repræsenteret andre steder i Danmark. At formen er blevet til en "fisk" kan man kun gisne om; men en forklaring  kunne være at fisken symboliserer, havets mangfoldighed og frugtbarhed og måske derfor har været velegnet til kærestegave. En anden mulighed kunne være fisken som symbol for Jesus. Hovedvandsægget medbragte man jo i kirken om søndagen.
Fiskeæg er sjældne og dyre. Der er kun få sølvsmede der har lavet dem og der findes kun få ægte fisk. Man skal være opmærksom på at der langt op i 1900 tallet blev lavet kopier, der sjældent er mange penge værd, i forhold til de gamle fiskeæg. Flere københavnske guldsmede har lavet kopier af fiskeæg - møder du et københavnsk fiskeæg er det sikkert en kopi. Et ægte godt fiskeæg kan sjældent erhverves under 25.000 kr., hvorfor man skal være særlig omhyggelig ved identifikation hvis man ønske et ægte fiskeæg. De ægte er fra ca. 1775-1830. En variant af hovedvandsfiskeægget er fiskeægget med snusgemme i stedet for balsamgemme. Er nok kun fremstillet i et begrænset antal. Det jeg har set er med en lille blomst i snuden, der kan skrues af og er forsynet med en lille øse til at hente snusen op fra gemmet.
I 1700-tallet brugte man mest lugtesnus og mest adelen og borgerskabet. For rokokoens kultiverede mennesker blev det at tage en pris snus nærmest noget ceremonielt i selskabslivet. Der blev givet undervisning og fra 1750 findes der anvisninger på hvordan man med 14 elegante trin kan frembyde tobakken. Kvinderne havde 3 grunde til at snuse: hun får anledning til at byde, modtage eller anmode om en pris for at gøre nye bekendtskaber; mangler man et samtaleemne kunne en pause være passende; eller muligheden for at vise sine hvide arme og ikke mindst blinkende brillantringe.

Løveæg:
Stammer fra Tønder og meget specielle; men opbygget som et alm. hovedvandsæg. Er et originalt indslag i hovedvandsæggene og vist kun fremstillet af 3 Tønder guldsmede i få antal. Tidsperioden er ca. ca. 1780-1800. Billeder vil kunne ses i galleriet.

Hvad skal jeg se efter ved køb:
Man kan næsten mærke når man holder et kvalitets æg i hånden; men her er lidt af det jeg fokuserer på ved køb af et Hovedvandsæg:
Stilarten/perioden.
Stempler, mesterstempler, bymærke, lødighed; er de korrekte og tydelige. Mange æg mangler dog stempling og stempling kan blive utydelig ved lueforgyldning.
Reparationer, evt. nye dele, forgyldning indvendigt, hængsler og lukning.
Proportionerne og skævheder, buler, revner, indfatninger og andre skader. Man ser ofte at manglende gamle og slebne(kantede) flusser erstattes med runde granatsten.
Kvaliteten, sølvet, er det et godt stykke arbejde eller skrabet, udsmykning, forgyldning både indvendig og udvendig, graverede og drevne mønstre.
En generel vurdering om ægget svarer til aldersangivelsen. Der er lavet en del kopier.
Mange hovedvandsæg er restaureret; men det skal være gjort på en nænsom måde og gerne med de gamle håndværkermetoder og materialer. Alt i alt gælder det om at finde den rette pris for det man ønsker at købe.

Ustemplede hovedvandsæg:
Et ustemplet hovedvandsæg er ikke ensbetydende med at det er en kopi udenfor perioden af hovedvandsæg. Stemplingen kan være en forglemmelse fra mesterens side eller mere sandsynligt et stykke husflidsarbejde. Husflidsarbejde navnlig fra Sønderjylland var meget almindeligt i denne periode og ikke alle havde råd til at købe et hovedvandsæg hos en mester. Der kan også være tale om lærlingearbejder for at tjene lidt ekstra under uddannelsen. Der ses også materialer som horn, rav, træ, messing, tin osv. brugt til fremstilling af hovedvandsæg. Lødighedsstempler(guardienmærke) ses mest i hovedvandsæg fra København og grunden kan være at det har været dyrt  og besværligt at sende arbejdet til stempling. Derfor ser man ofte en dobbeltstempling af mesterstemplet, som en garanti for sølvets lødighed. Lovpligtig mesterstempling blev indført i år ca. 1491.

Falske stempler: 
Der vil altid være folk, der vil prøve at lave hurtige penge uanset hvilken tid, man lever i. Flere sølvsmede har langt op i 1900 tallet  fabrikeret arbejder fra tidligere perioder og forsynet disse retarderede arbejder med ugennemskuelige stempler. Også guardeinstempler og bymærker er blevet forfalsket og her er ingen undskyldning, da det må betragtes som kriminelt. Aage Steffensen, Vilhelm Berg og Fritz Sophus Albertus optræder ofte, men også flere andre er kendte for ovenstående. Kopimesteren indenfor hovedvandsæg er nok guldsmedesønnen fra Ringsted, Fritz Sophus Albertus(1877-1950). Han bliver leverandør til flere antikvitetsforhandlere og marskandisere. Mange af hans arbejder er af ret god kvalitet. Han ekscellerede i amageræg, sønderjyske æg og fisk. Han har sendt stimer af fisk ud over det ganske land og hans arbejder kan let snyde, hvis de er af god kvalitet; derfor check altid stemplingen. Nogle rødspætter, som er hans egen opfindelse, kan næppe betragtes som antikvitetsforfalskninger. Han benytter spejlmonogrammet FA, FdA, FS og stemplerne CG skulle stamme fra hans faders efterladenskaber. Ikke at jeg finder det forkert at købe disse arbejder; men det bør naturligvis være til den rette pris og ikke som hvis det var originalt fra perioden. Faktisk mener jeg at hvis man vil fortælle historien om hovedvandsæg, så bør der være et i samlingen for at fuldende denne. Du vil på biblioteket kunne finde bøger omkring danske sølvmærker og læse mere omkring dette. Se lidt eksempler på nyere hovedvandsæg.

Hvad er hovedvand:
Siden ca. 1650 har man kunne finde opskrifter på hovedvand i forskellige apotekerbøger. Der kunne være omkring 50 ingredienser i hovedvand, jo flere jo bedre. En opskrift på hovedvand omkring 1700 kunne være: merian, melissa, origanum, lavendula, lilieconval, salvie, nellike, kardemomme, kanel med flere urter udtrækkes med spiritus vin og destilleres. Derefter tilsættes ambra og moscus. Der er ingen tvivl om at det har været en stærk væske og den dag i dag kan man dufte hovedvandet i de gamle svampe i bægrene.

Prisen for et hovedvandsæg:
Prisen for et hovedvandsæg har typisk være mellem ca. 10 mark og 14 rigsdaler, alt afhængig af sølvets lødighed, vægt, udformning (arbejdsløn). I ca. 1982 indhentede man en pris på fremstilling af et sønderjysk 100stensæg hos en sølvsmed. Prisen var ca. 15.000 kr. hertil skal lægges avancen. Et tilsvarende hovedvandsæg blev solgt på auktion for ca. 34.500 kr.
 

Rengøring af hovedvandsæg:
Dette er på eget ansvar
Kommer sølv i kontakt med luft/ilt, sker der en oxidering - sølvet bliver sort.
Det bedste er at pudse sine æg tit og med en sølvklud, så undgår man pudsecreme-rester i krogene. Er ægget "medtaget" kan det blive nødvendig at bruge pudsecreme, sørg for at cremen er beregnet til sølv. En vatpind kan være nødvendig især til æg med mange flusser.
En anden mulighed er at tage kemi i anvendelse. Vær opmærksom på at benytter du kemi, så brug ikke baljer eller lignede af metaller, da det vil forstyrre processen. En plastik balje vil være at foretrække.
Der findes i handlen noget der hedder "Silverdip"; men er ret dyrt. Følg anvisningen.
Opskrifter
Sølvrensning 1:
En balje fores med aluminiumsfolie/stanniol, hvori der hældes en blanding af en deciliter kogesalt (natriumklorid) og en liter kogende vand. Æg dyppes i blandingen i 20-30 sekunder, skylles i koldt vand og tørres med en blød klud. Evt. dyp i sprit til sidst.
En anden mulighed er:
En balje af plastik fores med sølvpapir/alufolie. Hæld 2 spsk. kalcineret soda i baljen. Hæld en liter kogende vand over og læg æg i baljen. Lad det ligge et par minutter, men hold øje med det, og skyld så efter med rent vand og tør efter med en blød bomuldsklud evt. dyp i sprit til sidst. Det er klogt at bruge handsker.
Brug ikke denne metode til til ting der skal fremstå som oxideret sølv, da det kan forandre sig til skinnende blank sølv. Vær opmærksom på at denne metode kan være hård ved den udvendige og indvendige forgyldning.